Noter
Her kan du få et kort overblik over de vigtigste emner inden for neuropsykologien. Du kan læse mere om hvert emne på de følgende sider.
Hvad er neuropsykologi?
- Neuropsykologi er et område af psykologien, som har fokus på forbindelsen mellem psykologiske fænomener og vores biologiske hjerne. Det kunne fx være i forhold til at forklare en psykisk lidelse ud fra ubalancer i hjernens neurotransmitttere.
- Historisk startede neuropsykologien med studier af hjerneskader. Man begyndte at udvikle teorier om, at hjerneskader i bestemte områder af hjernen førte til tab af bestemte psykologiske funktioner.
- I moderne neuropsykologi anvender man også PET-scanninger og dyreforsøg til at vurdere, hvordan bestemte områder i hjernen hænger sammen med bestemte følelser eller færdigheder.
Hjernens opbygning
- Hjernen består blandt andet af milliarder af nerveceller (neuroner), som står i forbindelse med hinanden ved hjælp af synaptiske forbindelser (synapser). På den måde kan hjernen danne neurale netværk.
- De neurale netværk, som vores hjerne danner, er delvist bestemt af, hvordan vi bruger den gennem livet.
- Hjernen kan også inddeles i en række områder, som spiller en særlig rolle ift. bestemte følelsesmæssige e