Personer og miljø

Hovedpersonen

Alle personerne i eventyret er flade og stereotype. Kun titelkarakteren Mor Hulda har et navn. Resten er anonyme typer, som repræsenterer nogle egenskaber og udfylder en funktion i fortællingen. De er aktanter, som det hedder med et begreb fra strukturalismen, som man ofte benytter i analysen af eventyr. 

Hovedpersonen i eventyret bliver i aktantmodellen kaldt for fortællingens subjekt. Det er hende, der vil opnå et eller andet i fortællingen. Her er subjektet en ung pige, der bliver beskrevet som smuk og flittig. Hun bor hos sin stedmor og stedsøster, som behandler hende dårligt, fordi hun ikke er deres biologiske familiemedlem. 

Hendes mål eller objekt er ikke direkte formuleret i eventyret, men vi kan formulere det sådan, at hun ønsker at blive et voksent, selvstændigt individ, der er fri af stedfamiliens tvang. 

Hun bliver nemlig tvunget til at knokle for dem som en anden ”Askepot”. Hun sidder hver dag på gaden og spinder på en ten, indtil hendes fingre bløder af det hårde slid. En dag kommer hun til at tabe tenen ned i brønden, da hun vil vaske blodet af sine hænder, og den onde stedmor tvinger hende til at springe ned efter den. 

Beviser, at hun har de rette egenskaber for at klare sig i tilværelsen

Pigen vågner op på en frodig eng i en magisk verden. Her bliver hun ...