På de næste sider får du hjælp til at analysere “Mogens”. Novellen er skrevet af I. P. Jacobsen og udkom i 1872 i Mogens og andre noveller.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Mogens dyrker den rene drift og selvdestruktion
Det er en anden Mogens, vi hører om i fortællingens midte. Fra en samtale mellem Karlsen og Rønholdt og et brev fra en bekendt, som Rønholt læser højt, får vi indtryk af, at Mogens lever et udsvævende og selvdestruktivt liv. Han taget væk fra sin hjemegn og føjter nu rundt med tvivlsomme personer:
»Ganske vist! og det glæder mig overordentlig saa aldeles at være enig med Dem, og i dette Tilfælde . . . . Sagen er ligefrem den, at han har hengivet sig til Excesser af alle mulige Slags, har levet paa den meest ryggesløse Maade med den allerlaveste Pøbel, med Folk uden Ære, uden Samvittighed, uden Stilling, Religion eller Nogetsomhelst, Dagdrivere, Gjøglere, Krogjæster og — og i Sandhedens Navn: letfærdige Fruentimmer.«
Vennerne af Kamilla og Justitsrådens familie tolker hurtigt Mogens’ adfærd som resultat en dårlig karakter. De nævner endda rygter om, at Mogens skulle have arvet en sindssygdom fra faderen, selvom rygtet hurtigt bliver afvist igen.
Vi hører videre, hvordan Mogens i fuldskab kører vanvidskørsel i en hestevogn, så han ender med at sætte både sit eget liv og passagerernes på spil. Vennerne konkluderer i spøg, at Mogens har en demokratisk karakter, hvilket skal ses som et skældsord for, at han ikke hører hjemme i samfundets finere lag længere.
