Her kan du høre vores podcast om I.P. Jacobsens novelle “Mogens” (1872). I podcasten taler vi om, hvordan novellen kan forstås og tolkes. Dermed får du en god introduktion til den, som kan hjælpe dig med at lave din egen analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Det er ren drift - også en selvdestruktiv drift. Det er en form for dødsdrift, fordi han ikke har mere at miste. Han har mistet sin store kærlighed.
Det er også frygteligt, at han oplever, hvordan hun går til i branden. Hvis man kigger tæt på, så kan man se, at den bliver varslet flere steder. Fx det du læste op til at starte med, med de brune blade, der krymper sig i solen. Vi har også et andet sted, hvor vi har en beskrivelse af stuen, hvor der står:
De brunrøde Toner flød i Flammer henover Mahognybordets Plade, og Guld gnistrede og funklede fra Nips, fra Rammer og Lister, men paa Gulvtæppet brødes alle Farver i een lystig, lysende Tummel.
Umiddelbart er det en beskrivelse af den fine stue, men når man så ser branden bagefter, kan man se det som et varsel. Der sker også noget med Mogens efter branden, hvor han fornægter Gud. Han anråber Gud i smerte og vrede, men han får ikke noget svar. I stedet kommer der en mærkelig symbolsk scene, der nærmest minder om de gamle nordiske skæbnegudinder. Det er tre tjenestepiger, som er ved at plukke ænder ved at svide dem over flammer og ved at pille fjerene af dem. En meget mærkværdig scene, som er svær at forstå. Det er måske helt bevidst, at den skal være svær at forstå, fordi Mogens også har svært ved at forstå, hvad det hele går ud på.
