Her finder du vores opgavehjælp til fællesdelen i eksamenssættet “Modsætninger”, der blev brugt til eksamen i Samfundsfag A på STX d. 31. august 2021.
Opgave 1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem holdning til, om det er muligt at forbedre sin levestandard, og opbakning til demokratiet i forskellige lande? Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem andelen, som mener, det ikke er muligt at forbedre sin levestandard, og opbakning til demokratiet. I besvarelsen skal du anvende viden om rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Opgave 1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til sociale ydelser, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord.
Her kan læse et uddrag fra siden Opgave 1b
Vi lægger eksempelvis mærke til, at 73,9 % af Dansk Folkepartis vælgere er enige i påstanden. Dansk Folkeparti har nogenlunde samme placering som Socialdemokratiet på den fordelingspolitiske skillelinje. Men kun 46,6 % af Socialdemokratiets vælgere er enige i påstanden. Der må altså være noget andet, der forklarer vælgernes holdning.
En forklaring kan være, at Dansk Folkeparti er mere højreorienteret værdipolitisk end Socialdemokratiet. Den højreorienterede værdipolitik kommer især til udtryk ved, at Dansk Folkeparti ønsker en stram udlændingepolitik. Et aspekt af den stramme udlændingepolitik er, at indvandrere ikke skal være på offentlig forsørgelse. Dansk Folkeparti mener, at indvandrere skal kunne klare sig selv, hvis de skal være i Danmark. Dansk Folkeparti vil dermed være enige i, at der er for mange (indvandrere) der får sociale ydelser uden, at de trænger til det. Eftersom en stram udlændingepolitik er en af Dansk Folkepartis mærkesager, så vil vælgere, der er enige påstanden sandsynligvis også stemme på Dansk Folkeparti.
