Billedsprog og ordvalg

Besjælinger og personifikationer fremstiller naturen som en venlig og ophøjet organisme

I Adam Oehlenschlägers digt “Morgen-Vandring” rummer billedsproget både metaforer, sammenligninger, symboler, besjælinger og personifikationer. Her dykker vi ned i de to sidstnævnte, fordi de er særligt gode til at sige noget om digterjegets forhold til naturen. 

Digterjeget er ude at gå morgentur alene, og her ser vi, hvordan han lige fra starten fremstiller naturen i et positivt lys ved hjælp af besjælinger. Vi hører fx, at småblomsterne “så venligt stod” (l. 5), at de “smilte saa inderligt” (l. 7), og at stenhøjen “stod saa ærværdig og saa blid” (l. 13). Senere i digtet finder vi ud af, at blomsterne kan tale, fordi de direkte går i dialog med digterjeget: “Ak Digter! Du har kun lidt Forstand.” (l. 33). 

Eksemplerne viser, hvordan digteren tillægger naturen en række menneskelige egenskaber som at smile eller tale. På den måde fremsti...