Her kan du høre vores podcast om “Marine” af J.P. Jacobsen. I podcasten diskuterer vi, hvordan digtet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
For at vende tilbage til begyndelsen af de første tre verslinjer. Når vi grupperer dem sådan, er det fordi der er enderim på dem. Det er meget iøjnefaldende, fordi det er nogle ret korte vers. De rimer tre og tre. Vi kan lige citere det første:
Frem under Haarets ravnsorte Sky’r
Øjnenes blinkende Tvillingefyr
Straaler og flyr.
Linjerne bliver også kortere og kortere - i hvert fald tredje verslinje. Det samme sker så i de næste tre.
Aandedrags-Luftninger lune og blide
Henover Skuldrenes Klipper de hvide
Sagtelig glide.
Det meget iørefaldende rim gør, at vi bliver opmærksomme på ordenes klang lige fra begyndelsen. Så det gør også, at det er sproget, der træder frem som et nærmest selvstændigt materiale, som kan være lidt svært at forstå.
Vi kan blive usikre på, om det handler om en smuk kvinde eller et smukt landskab. Det hænger sammen med, at sproget i sig selv bliver gjort til et tema. Det er et meget poetisk sprog i en meget høj stil, som J.P. Jacobsen bruger her. Det er billede på billede, så vi fornemmer, at det er fyldt med billedsprog.
Kunne man ikke også snakke om, at rytmen i billedet nærmest er som et bølgeslag? At du har tre ens grupper af linjer, der bliver gentaget, hvor de har enderim. Først en hel del stavelser i de første to og så ganske få. Ligesom bølgeslaget, der kommer med en voldsom kraft, og så trækker det sig tilbage. ...
