I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet “Marine”. Digtet er skrevet af J.P. Jacobsen og udgivet første gang i 1875.
Du får først et resumé og nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig med at få hul på din analyse og fortolkning af digtet. Derefter giver vi dig en gennemgang af de vigtigste punkter, som du bør tage med i en analyse. Til sidst får du hjælp til at fortolke digtet.
Du kan også vælge at lytte til vores podcast, hvor vi går i dybden med analysen og fortolkningen.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Havfruen er et symbol på lidenskab
Havfruer er mytologiske skabninger, som lokker sømænd i døden med deres forførende sang.
I ”Marine” er havfruesangen også et symbol på den lidenskab og det begær, som kvinden vækker hos det lyriske jeg. Han føler sig draget mod kvinden, ligesom havfruer drager sømænd mod havets bund. Kvinden i digtet synger dog ikke endnu. Jeget længes efter, at hun skal synge. Det vil sige, at han længes efter, at hun skal forføre ham.
Havfruesang har ifølge mytologien en klang, som er umulig at modstår. Derfor er det påfaldende, at ordet ”Havfruesang” er det, der klinger dårligst i hele ”Marine”. Ordet bryder nemlig med formen, idet det ikke danner et enderim.
Havfruesangen får derfor en mislyd. Ordet har en disharmonisk klang, som antyder, at der ikke er nogen skøn havfruesang på vej mod det lyriske jeg. Hans længsel og begær har ikke noget fundament i virkeligheden – det hele er en sproglig, digterisk fantasi.
