Sproglige virkemidler

Her ser vi på, hvordan de sproglige virkemidler i Nanna Gouls novelle “Voilà” bruges til at fremstille hovedpersonens psykiske tilstand.

Sproget virker kaotisk og hektisk

Jeg-fortællerens sprog viser os, at der er noget galt med hendes psykiske tilstand. Hun formulerer sig i mange gentagelser og i en rodet sætningsstruktur. Samtidigt blander hun tanker, direkte og indirekte tale på en måde, hvor det kan være svært at se, hvad der er hvad. Vi kan se det tydeligt i novellen indledning:

Ja, ja, ja, nu kommer jeg, råber jeg og åbner døren. Der er Ditte, hvor er du våd Ditte, og ja, det er Ditte, men det er, fordi det regner, det er der ikke noget underligt i, siger jeg, du skal ikke føle dig uheldig af den grund, som om hele verden er dig uvenligt stemt. Jeg kysser hendes våde kinder, og nej, det gør jeg da heller ikke, siger Ditte og pudser næse, jeg har taget jordbærkage med, se, siger hun, og jeg kan se, at æsken er våd, men at kagen er uskadt, der er god grund til at sige tak, og det gør jeg, det husker jeg at gøre, tak, siger jeg, mange tak.

Her ser vi først og fremmest, at fortælleren gentager sig selv. Men vi ser ...