Personkarakteristik

Jegfortælleren er i en krisesituation uden overskud

Når vi læser Nana Gouls novelle "Voilà!", ser vi mange tegn på, at Susanne, novellens hovedperson og jeg-fortæller, befinder sig i en krisesituation. Allerede fra begyndelsen hører vi, at hun ikke kan overkomme at tage opvasken, og senere at hun heller ikke har overskud til at gøre rent:

Det er så forståeligt i din situation, siger Ditte, opvasken, jeg ville heller ikke have overskud til at vaske op, og i det hele taget, siger Ditte, hvem gider vaske op, hun griner, hun er virkelig sød, det er det, jeg altid siger, eller tænker i hvert fald, hvor er hun sød, sådan at komme og vaske op og sige rare ting.

I dialogen mellem Susanne og Ditte, der er en nær veninde eller måske søster, udtrykker Ditte forståelse for, at det må være en svær situation. Vi hører dog ikke umiddelbart, hvad situationen går ud på. Senere taler Susanne dog om, at hun lige har været igennem en fødsel, og hun taler også om barnet, som hedder Vita. Dertil kommer, at Frederik, som må være Susannes mand, ikke er hjemme for at hjælpe til:

Nu er alle tallerkenerne rene, det går hurtigt, men hvor er Frederik egentlig, spørger Ditte, skulle han ikke være hjemme nu? Nej, nej, siger jeg og smiler. Ditte glemmer også ting, han er jo i Paris, i gode gamle Paris.

Susanne undrer sig altså over, at Ditte har glemt noget. Hun forklarer senere Ditte, at Frederik er taget til Paris, hvor han skal ordne “vigtige ting”: “Nej, nej, nej, siger jeg, papegøje, tænker jeg, det forstår du nok ikke, men Frederik laver vigtige ting i Paris,...