[0]

Litteraturens rolle i samfunds­debatten

Her finder du hjælp og ideer til, hvad dit essay om litteraturens rolle i samfundsdebatten kan indeholde. Vi finder relevante pointer i teksten, ”Intet er bedre end litteraturen til at fange den politiske fremtid”, og kommer med inspiration til, hvordan teksten kan inddrages i et essay. Du finder også hjælp til, hvilke andre tekster og refleksioner, der kan være gode at inddrage.

Opgaven stammer fra dansk skriftlig eksamen på STX, 24. maj 2017:

Essay om litteraturens rolle i samfundsdebatten

Skriv et essay om litteraturens rolle i samfundsdebatten.
Dit essay skal tage udgangspunkt i "Intet er bedre end litteraturen til at fange den politiske fremtid" (tekst 3) og undersøge, hvordan litteraturen kan påvirke samfundsdebatten. Inddrag eksempler.

Indgangsvinkler til et essay

I dit essay kan du bruge en af følgende indgangsvinkler til temaet om litteraturens rolle i samfundsdebatten.

Gensidig påvirkning mellem litteratur og samfund

Du kan begynde dit essay med at reflektere over litteraturens og samfundets gensidige påvirkning. Du kan overveje, om litteraturen først og fremmest påvirkes af samfundsændringer, eller om samfundsændringerne også sker på baggrund af litteraturen. Er det tendenser i samfundet, der får en forfatter til at skrive et bestemt værk? Og er der store værker, der kan ændre samfundsdebatten? På den måde har du så småt åbnet op for din undersøgelse af, hvordan litteraturen kan påvirke samfundsdebatten.

Arven fra det moderne gennembrud: At sætte problemer under debat

En oplagt indgangsvinkel til emnet er at tage fat på Georg Brandes’ berømte budskab om, at litteraturen bør sætte samfundsproblemer til debat. I den periode, som kaldes det moderne gennembrud, ca. 1870-1900, var litteraturen i høj grad med til at påvirke samfundsdebatten. Flere forfattere fulgte Brandes’ opfordring om at sætte problemer til debat i litteraturen. De tog temaer som køn, religion og klassekamp op i deres værker, som ofte førte til offentlige debatter om disse temaer.

Også i dag kan litteraturen bruges til at sætte samfundsproblemer til debat. En interessant vinkel i et essay kan være at se på, hvordan nutidige forfattere viderefører arven fra det moderne gennembruds litteratur.

Litteratur der fanger tendenser i samfundet

En tredje indgangsvinkel er at fokusere på, hvordan litteraturen kan indfange tendenser i samfundet før alle andre. Nogle gange formår litterære værker at tematisere problemstillinger og tendenser, før politikere og andre samfundsdebattører. På den måde kan litteraturen bruges til at sige noget om, hvad vej samfundet udvikler sig. 

Et eksempel er Henrik Ibsens drama Et dukkehjem fra 1879, der tematiserer, at kvinden gør sig fri fra mandens magt. Det gjorde kvinder først langsomt i løbet af 1900-tallet. Også i dag kan litteraturen måske fange fremtidige tendenser i samfundet?

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Litteraturens rolle i samfundsdebatten

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.