Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Limbus”. Novellen er skrevet af Jesper Wung-Sung og udkom i novellesamlingen Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl fra 2012.
Du får først resumé og arbejdsspørgsmål. Så får du hjælp til de vigtigste dele af analysen og til at fortolke novellen. Du kan også høre en podcast, som går endnu mere i dybden med teksten.
Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om novellen, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.
Hvis du bruger analysehjælpen i en opgave eller synopsis, skal du huske at skrive en kildehenvisning. Du kan finde oplysningen ved at trykke på det lille i øverst til højre på siden.
Hvis du vil have mere hjælp til din analyse, kan du bruge vejledningen til novelleanalyse:
Novelleanalyse
Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.
Her har du et uddrag af analysehjælpen:
Forskelle i sætningslængde er med til at opbygge spænding
Novellen bruger visse steder sætningslængden til at give sproget intensitet og spænding. Det tydeligste eksempel er, da storebroren er tæt på at overfalde drengen, der har ødelagt lillebrorens fodbold:
Han ser det for sig, lige før han gør det: Hvordan han griber fat om fyren bagfra, en hånd om hans ansigt presser hovedet tilbage, blotter halsen, og et enkelt snit på tværs med kniven; så det sekund, hvor han slipper og venter, inden blodet vælter ud, og han kan stå og glo på, at en mand dør; han ser også for sig, hvordan blodet slukker cigaretten i en tyk pøl på jorden.
Situationen er meget dramatisk og voldsom. Storebroren forestiller sig, at han slår drengen ihjel. Sætningsopbygningen er med til at understrege dramaet og intensiteten. Der er kun ét punktum i hele citatet. I stedet for punktummer bliver der brugt kolon, komma og semikolon.
Det har den virkning, at sprogets tempo bliver presset i vejret. Der er ingen punktummer, som tvinger os til at stoppe op og trække vejret. Vi kan fornemme, hvordan mordet går utroligt hurtigt. Vi kan også fornemme, hvordan storebroren er stresset og nervøs over tanken om at slå ihjel.
