Analyse

Her får du hjælp til at analysere ”Limbus”. Novellen er skrevet af Jesper Wung-Sung i 2012. Analysen tager fat i disse punkter:

Komposition og genre

Novellen er realistisk

”Limbus” er en realistisk novelle. Novellen beskriver livet for en flygtningefamilie på et dansk asylcenter. Familien kæmper med forskellige problemer. Nogle af problemerne handler om, at de er flygtet fra krig. 

De er plaget af krigens forfærdelige oplevelser, og de har mistet familiens mor. De er tvunget til at leve på et asylcenter. Derfor kan de ikke rigtigt blive en del af det danske samfund. 

De har dog også mere almindelige problemer. Det nye sprog er svært at lære, og det er vanskeligt at finde venner eller legekammerater. Storebroren er f.eks. ved at blive en teenager, der drømmer om at få en kæreste.

Novellen handler altså også om realistiske problemer, som de fleste har. Nogle af problemerne for den lille familie bliver dog mere alvorlige og voldsomme, fordi de knytter sig til livet som flygtning. 

Handlingen følger berettermodellen

Du kan bruge berettermodellen til at analysere, hvordan novellens komposition opbygger spænding. Du kan inddele handlingen sådan her:

  • Anslag: Novellen begynder in medias res. Det vil sige, at vi bliver kastet direkte ind i handlingen. Storebroren vågner som altid med hovedpine. Han kigger med det samme mod lillebrorens seng. Storebroren virker nervøs og utryg.
  • Præsentation: Vi hører om faren, der altid har mareridt. Vi hører også om storebroren, der er bekymret over, at hans lillebror ikke engang græder længere. Nu er han bare sløv. Fodbold er det eneste, der giver lillebroren et smil på læben.
  • Uddybning: Vi hører om livet på asylcenteret. I flashbacks hører vi mere om livet på asylcenteret, danskundervisning på sprogskolen, og hvordan storebroren fik fodbolden. Vi hører, hvordan storebroren drømmer om at blive en del af det danske samfund, gå i skole og få en kæreste ligesom så mange andre unge teenagere.
  • Point of no return: Lillebroren græder, da storebroren kommer hjem fra en tur til byen – fodbolden er blevet stjålet. En gruppe på asylcenteret har skåret bolden i stykker. Storebroren lover lillebroren hævn.
  • Konfliktoptrapning: Storebroren skaffer en kniv og forbereder sig på voldeligt overfald. Han forestiller sig i detaljer, hvordan han vil begå overfaldet.
  • Klimaks: Storebroren skal til at overfalde lederen af de drenge, der tog fodbolden fra lillebror. Han vil slå ham ihjel med sin kniv – men han går i baglås. Han kan ikke få sig selv til at gøre det. Novellens klimaks kommer ikke. Det bliver et antiklimaks. 
  • Udtoning: Lillebroren har mistet respekt for storebroren og får det dårligere, fordi han ikke længere har fodbolden. Han begynder at gøre skade på si
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind