Analyse
På de næste sider får du hjælp til at analysere “Landet som icke är”. Digtet er skrevet af Edith Södergran og udkom i 1925 i Landet som ikke är.
Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Der er en del billedsprog i digtet, som kan minde os om kristendommen. Digtet er også ofte blevet tolket som et udtryk for en kristen opfattelse af livet efter døden. Vi kan også pege på en del elementer i digtet, som kan minde om noget fra kristendommen eller Bibelen.
Nogen vil måske tænke på Højsangen i Bibelen, hvor en kvinde leder efter sin elskede, når man læser digtet. Andre vil identificere den elskede krone med den tornekrone, som Jesus bar. Og nogle vil måske se digtets afsluttende svar som en bekræftelse af, at Gud tager imod det lyriske jeg. Men tænker vi tingene igennem, så viser det sig hurtigt, at digtet går i en helt anden retning med billedsproget. Går vi tæt på digtet, vil vi se, at digtet giver en mere subjektiv fremstilling af døden.
Digtet fremstiller en opdelt verden. Det beskriver en jordisk tilværelse, som er præget af begær og lidelse. Modsætningen er landet, som ikke er. Det land er tilsyneladende kendetegnet ved, at man bliver fri for både begær og lidelse. Det kan ved første øjekast virke som en slags kopi af kristendommens skelnen mellem den jordiske tilværelse og himmelen.
Det jordiske liv er netop kendetegnet ved alle mulige lidelser og fristelser, mens det himmelske liv tilbyder evig frelse. Vi skal dog lægge mærke til, at digtet ingen steder taler om Gud, Jesus eller den kristne himmel. I stedet hører vi om et sted, som bogstaveligt talt ikke findes.
