Landet som icke är

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Landet som icke är” af Edith Södergran. Digtet er udgivet i den posthume digtsamling Landet som icke är i 1925.

I digtet beskriver et lyrisk jeg sin længsel efter og forestillinger om døden. Døden vil udfri jeget for lidelse og begær, men er samtidigt omgærdet af stor uvished. Alligevel ender det lyriske jeg med en form for afklaring.

Først hjælper vi dig med at forstå det svenske digt. Så får du resumé og arbejdsspørgsmål, så du kan komme godt i vej med din analyse. Derefter gennemgår vi de vigtigste elementer af analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere digtet.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

”Landet som icke är” er mindre bombastisk i sin stil end mange af Södergrans tidligere digte. Det er ofte blevet tolket religiøst, selvom Södergran gennem det meste af sit forfatterskab var inspireret af Nietzsches opgør med religionen. Men da hun skrev digtet, vidste hun med stor sandsynlighed, at hun snart skulle dø.

I en biografisk tolkning af digtet vil det religiøse perspektiv vise os en mere ydmyg og søgende Södergran, som har rettet sit digteriske blik mod det hinsides, hvor hun kan blive frelst fra de jordiske trængsler.

Men spørgsmålet er dog, om den tolkning vil holde. Ser vi digtet ud fra et eksistentielt perspektiv, så er dødsriget netop et sted, som ikke er. Vi forsvinder simpelthen efter døden. Men derfor er døden stadigvæk en udfrielse fra livets trængsler og lidelser. I det perspektiv kan vi sige, at det lyriske jeg finder en afklaring i forhold til døden. Hun forlader livet med visheden om sin længsel, sin vilje og sin kærlighed.