Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Læreplads”. Novellen er skrevet af Kim Fupz Aakeson og udkom i 1999 i Men far - : historier om børn og fædre.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Det sociale miljø bærer præg af faderens tyranni

Familien tilhører formentlig den lavere middelklasse. Det kan vi argumentere for, fordi de fx ikke ejer deres eget parcelhus, og fordi der ikke tales om videregående uddannelser i teksten. 

Selvom teksten foregår i nutiden, minder det sociale miljø i hjemmet mest af alt om det traditionelle familiemønster, man kunne finde i gamle dage, hvor manden var den, der havde magten i husstanden og var mere værd end kvinderne. Både sønnen, moderen og søsteren er underlagt faderens kontrol. Deres tilværelse er indrettet efter faderens luner og temperament. De er så opmærksomme på hans sindsstemninger, at han kan styre dem med sin stemmeføring, som bliver langsom og tydelig, når han nærmer sig et raserianfald.

Et eksempel på det ser vi, da fortælleren og søsteren pjatter rundt og har det sjovt. Dette afbrydes pludseligt, da de hører faderen komme hjem: ”Hun hvinede igen, men så kunne vi høre ham ude i entreen, han kom altid hjem præcis klokken seks, og vi sagde ikke mere, Mette og mig.” Søskendeparret ved åbenbart, at faderen hader larm, når han kommer hjem, og de indretter sig efter hans ønsker ved at lægge låg på sig selv. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind