Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Læreplads”. Novellen er skrevet af Kim Fupz Aakeson i 1999 og udgivet i Men far - : historier om børn og fædre.
Vendepunktet falder i slutningen
I novellens slutning kommer fortællingens klimaks, som samtidig bliver fortællingens store vendepunkt. Det sker i den afsluttende scene, hvor fortælleren endelig siger fra over for faderens opførsel.
Fortælleren har med succes har parkeret bilen udenfor familiens opgang. Dét, at han har siddet på faderens plads og ført bilen kompetent, får tilsyneladende afgørende betydning for ham; det booster hans tro på sig selv. Faderen kan dog ikke dy sig for at kritisere sønnen: ”Nu skal du så bare lære at parkere”. Da moderen blander sig, ender det med, at faderen slår hende. Dét er dråben for fortælleren, for han træder i karakter. Det ser vi her:
»Jeg taler til dig!« sagde han og slog mig hårdt på skulderen. Så gjorde jeg det. Jeg havde lovet mig selv at gøre det, og jeg gjorde det. Jeg skubbede til ham med alt, hvad jeg havde, og han gik lige på røven, virkelig dumt på røven. Han sad på køkkengulvet, og jeg stod op ad væggen. Den havde han eddermame ikke regnet med.
Denne sekvens udgør tekstens vendepunkt, fordi forholdet mellem far og søn bliver vendt på hovedet. På familiens målløse reaktion kan vi se, at det er første gang, fortælleren har sagt fra og givet fysisk igen på faderens vold. I den forstand ender fortælleren med ”at tage faderen i lære” frem for omvendt. Han sætter ham på plads og giver indtryk af, at han ikke vil finde sig i mere fra hans side.