Podcast

Her kan du lytte til en podcast om St. St. Blichers digt ”Kær est du, fødeland" også kendt under titlen "Hjemve". I podcasten går vi tæt på digtet og hjælper dig med at analysere og fortolke det, så du kan få en god start på dit arbejde.

Du kan høre mere om:

00:00 Komposition og genre

01:45 Analyse af den første strofe 

03:30 Analyse af den anden strofe

04:50 Analyse af den tredje strofe

07:15 Analyse af den fjerde strofe

09:00 Analyse af den femte strofe

11:00 Fortolkning og perspektivering

Du kan høre Birgitte (cand.mag. i Dansk og Engelsk) og Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie), som er redaktører i Dansk på Studienet. Signe er vært.

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om digtet "Hjemve" eller "Kær est du, fødeland", som er skrevet af Steen Stensen Blicher i 1814, og Kasper og Birgitte, som er redaktør i Dansk, er med til at tale om digtet. Kasper, hvad er det for et digt? 

Det er jo sådan en kærlighedserklæring til det land, hvor man er født. Og det viser så også det land, hvor digteren konkret er født, nemlig lyngens brune land, den jyske hede. På den måde minder det lidt om sådan nogle fædrelandsdigte eller fædrelandssange, som der også er mange eksempler på fra romantikken, men har også sine egne karakteristika.

Og overordnet set er det jo, sådan som tekst betragtet, et overskueligt digt. Vi har fem strofer med fire verslinjer i hver strofe, som har en regelmæssig rytme- og rimstruktur. Krydsrim hele vejen ned igennem. 

Og der er sådan en bevægelse fra en overordnet beskrivelse af, hvad den her fædrelands- eller fødelandskærlighed er for en størrelse. Og så til i de sidste to strofer, fire og fem, en besyngelse eller en hyldest til digterens fødested og fødeland. Så det er sådan det, der er på spil. Og hvis man undrer sig over dette her "est" i titlen, så betyder det bare, kær er du fødeland.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind