På de næste sider får du hjælp til at analysere “Kær est du, fødeland”. Digtet er skrevet af Steen Steensen Blicher og udkom i 1814 i digtsamlingen Digte.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Digtet har en fast og enkel rytme, som veksler jævnt mellem en tryksvag og en trykstærk stavelse. Vi kan til eksempel se på rytmen i strofe to. De trykstærke stavelser er markeret med fed skrift. Til højre er rytmen skrevet mere formelt. Stregerne er trykstærke stavelser, buerne er tryksvage:
Kun dér er våren i sin fulde pragt, ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ –
kun dér i al sin ynde som'ren smiler, ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ
og skøn er selve vintrens hvide dragt, ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ –
når den på vore barndomsegne hviler. ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ – ᴗ
Hvis vi kigger på noteringen til højre, kan vi se, at rytmen er opbygget af den versefod, der hedder en jambe (ᴗ –). Der er fem jamber i vers et og tre. I vers to er der også fem jamber, men derudover en ekstra tryksvag stavelse.
Hvis vi læser digtet højt, kan vi mærke, hvordan rytmen får os til at lave et lille ophold efter andet og fjerde vers, hvor der ville have været en trykstærk stavelse, hvis verset var fortsat i samme rytme.
Den jambiske rytme er en stigende rytme. Det vil sige, at den begynder tryksvagt, men slutter på en trykstærk stavelse. Det giver sproget en energisk klang. Det er med til at underbygge fornemmelsen af, at det er et positivt digt.
