Kær est du, fødeland

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”Kær est du, fødeland”, som også kendes under titlen "Hjemve". Digtet er skrevet af Steen Steensen Blicher og udgivet i hans digtsamling Digte fra 1814.

Digtet er en kærlig hyldest til det lyriske jegs hjemstavn, som er den jyske hede. Det er på den måde et lidt usædvanligt nationalromantisk digt, da det fremhæver kærligheden til et landskab, som traditionelt har været opfattet som goldt og øde.

Du får først resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start på arbejdet med teksten. Så ser vi på de vigtigste elementer, som du bør tage med i din analyse. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere digtet.

Du kan også lytte til podcasten, hvor vi gennemgår digtet strofe for strofe. 

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

 

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

I de sidste to strofer bliver miljøbeskrivelsen mere specifik. Her hylder det lyriske jeg sin egen hjemstavn, som er den jyske hede:

Min fødestavn er lyngens brune land,
min barndoms sol har smilt på mørken hede,
min spæde fod har trådt den gule sand,
blandt sorte høje bor min ungdoms glæde.

Det er ikke et landskab, som ligner dem, vi kan finde på nationalromantiske malerier af Danmark. Den jyske hede er ikke frodig og grøn, men sandet, brun og mørk. Det ligner ikke det nationalromantiske glansbillede af Danmark, som vi kender.

Men for det lyriske jeg er den ”blomsterløse vang” en ”Edens have”. Han har en stærkt følelsesmæssig tilknytning til hedelandskabet, fordi han er vokset op i miljøet. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kær est du, fødeland

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.