Fortælleteknik

Novellen skifter ofte mellem førstepersons- og tredjepersonsfortæller

Novellens fortælleteknik er usædvanlig. I begyndelsen ser det ud, som om fru Kihler er jegfortæller i novellen:

Alene det, at hun inviterer mig ind til te og ikke til kaffe, taler for, at hun som jeg er havnet i de forkerte omgivelser. Jeg må gøre gengæld, men hvordan?

Fru Kihlers indre monolog er her gengivet i førsteperson. Men det varer ikke længe, før hun også bliver beskrevet i tredjeperson:

Samme formiddag frembød en løsning på hendes problem sig imidlertid. Hun var netop i færd med at tælle penge op til ekspedienten i kolonialforretningen, da hun hørte fru Pedersens stemme bag sig: „Da’, fru Kihler!“

Der er også eksempler på, at tredjepersonsfortælleren har indre synsvinkel hos fru Pedersen. Fortælleren går så tæt på hendes tanker, at det næsten virker, som om fru Pedersen er jegfortæller...