På de næste sider får du hjælp til at analysere “Ja, vi elsker dette landet”. Digtet er skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson og udkom først i 1859. Denne analysehjælp tager udgangspunkt i den endelige version fra 1868. I 2019 blev digtet til Norges nationalsang.
Der er mange henvisninger til nederlag og katastrofer
Fædrelandsdigtet lægger ikke skjul på, at Norges historie har været præget af ”Hårde tider”. Der er henvisninger til bønder og kvinder, der drager i krig. Der er også en trodsig og krigerisk tale om, at nordmændene hellere vil brænde landet ned end at se det falde i fjendens hænder.
Digtets pointe er, at de hårde tider har været formende for den norske folkesjæl. Nordmændene er blevet et hærdet folkefærd, fordi de har måttet gå så grueligt meget igennem. Som det lyder i strofe fem:
Det gav faderkraft å bære
hungersnød og krig,
det gav døden selv sin ære –
og det gav forlik.
Standhaftigheden gennem de hårde år har gjort, at Norge endelig er nået frem til et ”forlik”, som er en varig fredstilstand.
Landet er formet af både ”nød og seir”, som det lyder i strofe otte. Digtet lægger ikke skjul på de grimme sider af landets historie. Men det iscenesætter de historiske nederlag som karakterdannede oplevelser, som i sidste ende har været med til at sikre, at Norge er i en langt bedre tilstand i digtets nutid.
