I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Ja, vi elsker dette landet” af Bjørnstjerne Bjørnson. Digtet blev først udgivet i 1859, men det er den senere version fra 1868, som denne analysehjælp tager udgangspunkt i.
Siden 2019 har digtet været Norges nationalsang. Som officiel nationalsang bruges en forkortet udgave, som består af 1., 7. og 8. strofe.
Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet.
Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.
Her kan du se vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Der er bogstavrim
Digtet indeholder også enkelte eksempler på lydlige virkemidler som allitteration og assonans.
I strofe et er der f.eks. allitteration eller konsonantrim på s:
Og den saganatt som senker
Allitterationen giver sproget en behagelig klang. Det samme kan siges om brugen af assonans eller vokalrim i strofe fem, hvor vokalen ø optræder adskillige gange i både ende- og indrim:
Hårde tider har vi døyet,
ble til sist forstøtt;
men i verste nød blåøyet
frihet ble oss født.
Det gav faderkraft å bære hungersnød og krig,
det gav døden selv sin ære –
og det gav forlik.
Vokalrimene får strofen til at klinge endnu mere harmonisk og sammenhængende. Selvom strofen fortæller om barske og blodige tider, så lyder det smukt. Det understøtter pointen om, at den store modgang har været med til at forme det frie og lykkelige Norge, som eksisterer i dag. Digtet forsøger at give den lidelsesfulde historie skønhed og mening.
