SRP om islam
Hvis du vil skrive SRP om islam i Religion, så er der flere mulighed for temaer og fagkombinationer. Herunder har vi udvalgt nogle oplagte eksempler på emner, som er egnede til SRP.
Du vil også kunne finde inspiration i vores temasider om islam.
Samfundsfag: Kvinder i islam
Religionsfagligt er det relevant at gøre rede for islams traditionelle syn på kvindernes rolle og hvilken betydning islam oprindeligt havde for kvinders stilling og rettigheder i det muslimske samfund. Som kildemateriale til kvinder og islam kan du lave dit eget feltarbejde og interviewe muslimske kvinder, eller du kan finde interviews og artikler i medierne.
En vinkel på emnet er konversion til islam. Du kan fx undersøge tendensen til at især unge kvinder konverterer til islam. Her er der mulighed for at arbejde med konversionsteorier og Lewis Rambos konversionsmodel. Du kan også inddrage sociologen ...