Personer

Heinrich

Heinrich er novellens hovedperson. I indledningen bliver det beskrevet, at han har hvidt, tjavset hår. Han er altså godt oppe i årene. Hans mor har bedt ham om hjælp til at male sin lejlighed. Det lader til, at Heinrich er vant til den slags opgaver. Det kunne tyde på, at han arbejder som maler til daglig. Det bliver også underbygget af, at han kører i en kassevogn. Han har også ”arbejdsbukser” på, da han ankommer til morens hjem, selvom han ikke skal i gang med at male lige med det samme. Han kommer måske lige fra sit arbejde. 

Han har et kompliceret forhold til sin mor

Der er flere tegn på, at Heinrich har et kompliceret forhold til sin mor. Han er tæt på at forårsage en bilulykke, da han er på vej hjem til moren i novellens indledning. Det virker, som om han er nervøs og utilpas. Han giver selv udtryk for sit ubehag, da han er ved at låse sig ind i hendes lejlighed:

Han gør ikke noget forkert, og der er ingen grund til, at han skal føle sig skyldig. 

Heinrich føler altså af én eller anden grund skyldfølelse overfor moren. Det bliver ikke forklaret, hvad den skyldfølelse grunder i. Vi må selv forsøge at udfylde de tomme pladser på baggrund af de oplysninger, vi har. 

Det er tydeligt, at Heinrich kommer fra et privilegeret og velhavende miljø. Moren bor i en herskabslejlighed på Frederiksberg Allé. Der er næppe mange i morens familie, der har arbejdet som håndværkere, sådan som Heinrich gør. Han kommer nok snarere fra en slægt af velhavende overklassemennesker med lange uddannelser o...