Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere John F. Kennedys tale ”Ich bin ein Berliner”, som blev holdt i Vestberlin den 26. juni 1963. Vi tager udgangspunkt i den danske oversættelse af talen og har fokus på følgende:

Hvis du vil have mere hjælp til dit arbejde med talen, kan du bruges vejledningen til taleanalyse.

Analyse af tale

Her finder du vores analysemodel til taler i danskfaget. En taleanalyse består i at lave det, man kalder en retorisk analyse af en tale og dens virkemidler for at se, om afsenderen lykkes med sin tale og overbeviser sin modtager.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Gentagelsen bliver brugt som virkemiddel

Talen benytter sig meget effektivt af gentagelsen som virkemiddel. Det er især tydeligt i dette afsnit, hvor Kennedy gentager ordene ”Lad dem komme til Berlin” – den sidste gentagelse er på tysk:

Der er mange mennesker i verden, som ikke rigtigt forstår eller siger, at de ikke forstår hvad det er, der er fat mellem den frie verden og den kommunistiske verden. Lad dem komme til Berlin. Der er dem, der siger, at kommunismen bringer fremtiden. Lad dem komme til Berlin. Og så er der dem, der siger i Europa og andre steder, at vi kan arbejde sammen med kommunisterne. Lad dem komme til Berlin. Der er endda nogle få, som siger, at sandt nok er kommunismen et ondt system, men det tillader os at gøre økonomiske fremskridt. Lass sie nach Berlin kommen.

Gentagelsen fremhæver, at situationen i Berlin eksemplificerer kernen i konflikten mellem ”den frie verden og den kommunistiske verden”. Henvisningen til Berlin er et eksempelargument, som er rettet mod dem, som hævder, at kommunismen ikke er så slem endda. Pointen er, at muren i Berlin viser kommunismens sande ansigt. Det er en undertrykkende styreform, som må spærre sine borgere inde bag en mur for at forhindre dem i at flygte.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind