[0]

Hymne til min Barndoms Gader

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”Hymne til min Barndoms Gader” af Emil Bønnelycke. Digtet er udgivet i digtsamlingen Københavnske Poesier i 1927.

Emil Bønnelyckes digt beskriver jegets kærlighed til storbyen og dens larm. Jeget tager afstand fra romantikkens naturdyrkelse, hylder i stedet byens fremskridt og trafik. For jeget udspringer fremtidens tanker fra byens asfalt, ikke naturen.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet. Vi gennemgår derefter de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Digtet begynder med en række besjælinger af storbyen og dens inventar. Jeget beskriver nemlig sig selv som et barn af storbyen, og på den måde bliver storbyen besjælet som en forælder, der har opdraget og formet jegets personlighed. 

Besjælingerne udtrykker, at storbyen er en aktiv kraft, som har påvirket, hvem jeget er i dag. Storbyens indflydelse har vel at mærke været positiv. Jeget føler sig hjemme i byens uro. I anden strofe er det bl.a. byens ”blinkende Biler” og ”Trækkevognens Skønhed”, jeget erklærer sig som barn af. 

Tredje strofe er en apostrofe, dvs. en henvendelse til noget andet end læsere. Det lyriske jeg omtaler nemlig byen som et du:

O, du mit bedaarende Rige om Dronning Louises Bro,
Jeg møder din vandrende Valfart af trætte og trampende Fødder.

Apostrofen bidrager til digtets højstemte præg. Det er et stiltræk, som vi især kender fra romantikkens lyrik, hvor det ofte er Gud eller naturen, som besynges. Her bliver stiltrækket altså overført til et mere moderne verdensbillede.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Hymne til min Barndoms Gader

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.