Analyse

Her får du hjælp til at analysere “Hymne til min Barndoms gader”. Digtet er skrevet af Emil Bønnelycke og udkom i 1927 i Københavnske poesier. Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Komposition og genre

Det er et modernistisk digt med træk fra en traditionel fast form

”Hymne til min Barndoms Gader” er et modernistisk digt. Det er især tydeligt i indholdet, som hylder den moderne verden. Men vi kan også se det i den ydre form, selvom digtet leger med formmæssige træk fra mere traditionel lyrik. 

Digtet består af tre strofer, som hver kan inddeles i to dele. Første del indeholder fire vers, mens anden del indeholder seks vers, som til gengæld er kortere. Første halvdel af hver strofe har en noget nær fast form med enderim i hvert vers og en højstemt rytme. Formen ændrer sig i anden halvdel er hver strofe. Der er stadig spor af en fast form, men det er en anden form, end der var i første halvdel. Rytmen er mere hverdagslig og jævn end den højstemte rytme i første halvdel af strofen. 

Samtidig er der ét vers, der skiller sig ud ved ikke at have enderim. I alle stroferne slutter det vers, der ikke rimer, på ordet ”jeg”. Det er niende vers i alle stroferne. Det giver en fornemmelse af, at digtet er ved at vriste sig fri af den traditionelle forms snærende bånd. Det er ikke tilfældigt, at det er ordet ’jeg’, der træder ved siden af formen. Det giver et indtryk af, at jeget er moderne og i modstrid med traditionerne. 

Digtet indeholder stadig spor af det gamle og romantiske, men det virker næsten som en parodi på romantikkens højstemte digte med fast form. Digtet besynger storbyen på samme måde som romantikken ville besynge naturen. 

De to halvdeles form adskiller sig fra hinanden

Digtet består af tre strofer, som hver kan inddeles i to dele. De to dele adskiller sig fra hinanden i forhold til både rim- og rytmemønster. Begge dele har træk, som vi kender fra traditionelle digte med fast form, men der er også træk, som ...