På de næste sider får du hjælp til at analysere “Hvor smiler fager den danske kyst”. Digtet er skrevet af Johannes V. Jensen og udkom i 1925 i Aarets Højtider. Digtet kendes også under titlen "Danmarkssangen".
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.
Digtet fremhæver kysten, landbruget og den danske historie
Beskrivelsen af Danmark i "Hvor smiler fager den danske kyst" er entydig positiv og idyllisk, som det er typisk for fædrelandsdigte. Det er en hyldest til Danmark, som fremhæver kysten, livet på landet og den danske historie. Det er også typiske elementer, som vi genfinder i mange af nationalromantikkens fædrelandssange.
Der er næsten ingen grænser for, hvor velgørende, det er, når den blide sommervind puster gennem kornmarkerne:
Den danske mark i en bølgen går
som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
og rugen ånder med sol i sinde,
og vinden iler
til hvedens bryst.
Hvor fager smiler
den danske kyst!
Landskabet er besjælet, dvs. beskrevet, som om det har menneskelige egenskaber. Det er endda en venlig, smilende kvinde med ”silkehår”.
Vi fornemmer dog også, at der er træk ved miljøet, som digtet forbigår i tavshed. Selvom landet er så skønt, er der mange, som ”søgte mod fremmed strand” og udvandrede til andre dele af verden. Det antyder, at ikke alt er fryd og gammen i Danmark.
Men digtet ser Danmark i gensynets rosenrøde skær – gensynsglæden får jeget til at glemme de ting, som i sin tid fik jeget til at rejse ud.
