Sprog

Der er en del besjælinger

Der er en del billedsprog i digtet. Det væsentligste er de mange besjælinger af den danske natur. Allerede i de første to vers bliver kysten besjælet:

Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge’

Kysten smiler og breder armene ud til en omfavnelse, der byder den rejsende velkommen hjem. Besjælingen formidler følelsen af at komme hjem til Danmark efter lang tids fravær. 

I strofe to bliver der talt om bølgen ”røst”, altså stemme, som minder om lyden af vinden, der suser gennem kornmarken. Det er altså en besjæling af bølgerne.

Senere bliver der talt om ”Sjællands bryst”, altså en besjæling af Sjælland. 

Der er også besjælinger af forskellige af de danske markers kornmarker. Byggen har ”silkehår” og rugen ” ånder”. 

Det er ikke kun naturen og markerne, men også andre dele af det danske landskab, d...