Epistel 303 – Om fanatikere

Epistel 303 kendes også under titlen ”Om fanatikere” og er skrevet af Ludvig Holberg i 1749. Her hjælper vi dig med at analysere og fortolke epistlen.

Resumé

Epistlen tager fat på et spørgsmål fra sin samtid. Nemlig håndteringen af folk med fanatiske overbevisninger. Det er mennesker, som har en særlig religiøs overbevisning, som er i modstrid med den officielle tro og samfundets love.

Holberg ser på spørgsmålet fra to sider. Først argumenterer han for, at fanatisme er et farligt fænomen, fordi følgerne vil være irrationelle og true samfundsordenen. Så argumenterer han modsat for, at fanatisme er ufarlig, fordi fanatiske overbevisninger har det med at gå over af sig selv. 

Mellem linjerne bliver epistlen et argument for tolerance. Det er ikke nødvendigt med forfølgelse af fanatikerne. I stedet skal man blot vente på, at fanatikere helt naturligt mister deres overbevisninger.

Genre

Epistlen er udformet som et kort brev, der er henvendt til en anonym modtager og afsluttes med en afskedshilsen. Den er lidt usædvanlig i forhold til andre epistler af Holberg, idet brevets brødtekst ikke rummer de direkte læserhenvendelser, som ellers er typiske for breve.

Vi kan i øvrigt lægge mærke til den afsluttende hilsen på brevet. Den ender med ”etc.” og virker altså som en smule doven. Som om brevskriveren ikke gider skrive hele sin hilsen. Det skal vi tage som tegn på, at epistlen rummer en grad af ironisk distance til de emner, den behandler.

Komposition

Fanatikere defineres i begyndelsen som religiøse sekter eller ”sværmeri”. De er meget overbeviste mennesker, som er farlige, fordi de ”strider både mod skrift og rege...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind