Her kan du få hjælp til at analysere og fortolke Holbergs epistler. Epistlerne er filosofiske essays skrevet som breve til fiktive modtagere.
Holberg udgav ca. 540 epistler i perioden fra 1745 til 1758. Han finansierede selv udgivelsen af teksterne.
I epistlerne tager Holberg udgangspunkt i moralske og samfundsmæssige spørgsmål. De er kendetegnet af en humoristisk behandling af emnerne, men de gennemtrænges samtidigt af oplysningstidens filosofiske ideer og idealer.
Her kan du læse et uddrag fra vores hjælp til epistlerne:
Epistlen tematiserer fanatisme, som er et samfundsfænomen i dens samtid. På den ene side argumenteres der for, at fanatisme er farlig for samfundet, fordi fanatikere følger irrationelle overbevisninger, som ofte er i strid med både den officielle religion og samfundets love. Det bliver farligt, fordi fanatikerne ikke er modtagelige for fornuft. Fanatikerne bliver i tekstens billedsprog til maskiner, der drives uophørligt af deres følelser. Her taler Holberg til samfundets frygt for de farlige fanatikere.
På den anden side argumenterer han for, at samfundet ikke bør frygte fanatikerne. Deres overbevisninger har det nemlig med at forsvinde over tid. Holberg viser det billedligt ved at tale om fanatismen som en feber, der på et tidspunkt vil gå over. Her taler Holberg mere til modtagernes almindelige sunde fornuft. Selvfølgelig driver feber over.
Han viser det også med eksemplet om sekten, der fornægtede sex. Eksemplet er lidt humoristisk og en smule lummert, fordi det handler om seksuallivet. På den måde demonterer Holberg enhver frygt for fanatisme med et godt grin.
Mellem linjerne argumenterer Holberg samlet set for, at samfundet bør udvise tolerance og undgå forfølgelse af fanatikere - selvom man måske er bange for dem. Dermed lægger han sig i forlængelse af et centralt ideal i oplysningstiden, nemlig det at tolerere anderledes tænkende.
