På de næste sider får du hjælp til at analysere “Hjemve”. Digtet er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1805. Digtet kendes også som "Hiemvee" og "Underlige Aftenlufte".
Vil du have mere hjælp til dit arbejde med digtet, kan du bruge vores vejledning i digtanalyse.
Besjæling antyder en særlig forbindelse mellem det lyriske jeg og naturen
Digtet er fyldt med besjælinger. Altså det at give planter, dyr, ting eller naturfænomener menneskelige egenskaber. De bliver givet sjæl, altså menneskeligt liv.
I første strofe besjæles duftene f.eks., nemlig de ”Underlige Aftenlufte”, ”Svale, milde Blomsterdufte”. De tillægges en vilje: ”Siig, hvorhen I bølge nu!”
I digtet handler besjælingen i høj grad om forholdet mellem det lyriske jegs følelsesliv og så den natur, som jeget befinder sig i. Der sker en form for spejling mellem det ydre og det indre. Jegets indre afspejles nemlig gennem besjælingerne af landskabet. Det ser man f.eks. i strofe to, hvor solen delvis besjæles:
Matte Sol! bag Bjergets Stene
Luerød du synker ned.
Og nu sidder jeg alene
I min dunkle Eensomhed.
Solen er mat, fordi den er ved at gå ned. Der er noget deprimerende over solnedgangen, hvor lyset forsvinder, og mørket sænker sig. Jeget kommer til at sidde i sin dunkle ensomhed. Det afspejler sindstilstanden. Der er mørkt både uden for og inden i jeget.
Besjælingen er tydeligst i strofe otte, hvor der står: ”Længselsfuldt heniler Vandet”. Her bliver vandet et billede på den længsel, det lyriske jeg selv sidder med. Besjælingen af vandet er altså med til at beskrive digterens sindstilstand.
