Hjemve

Her får du hjælp til at analysere, fortolke og perspektivere digtet “Hjemve”, som også staves “Hiemvee“ i den oprindelige udgivelse. Digtet er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1805. Digtet blev i første omgang trykt i Knud Lyhne Rahbeks publikation Charis i december 1805. Siden udkom det i Digtninger 1 i 1811.

Digtet indgår også i Højskolesangbogen under titlen “Underlige aftenlufte”. Det er en forkortet udgave uden stroferne 3, 4 og 9 fra det oprindelige digt.

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får resumé og ordforklaringer, og vi hjælper dig med at fortolke og perspektivere digtet. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet.

Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.

Her kan du se vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Den unge piges sang forstærker hjemveen

Der er en anden person til stede i digtet. I strofe seks, syv og otte er en ung pige, der spiller og synger. Det lyder smukt, men er også med til at forstærke jegets hjemve, for hun synger jo ikke på dansk:

Det er ei den danske Tunge,
Det er ei de vante Ord!
Ikke dem jeg hørte siunge,
Hvor ved Hytten Træet groer;
Bedre er de vel maaskee,
Ak! men det er ikke de.
Bedre tror jeg vist hun qvæder;
Men tilgiver, at jeg græder.

Jeget er kort sagt omgivet af skønhed, men han kan ikke bruge det til noget. Objektivt set kan han godt se, at det er smukt, og at det for andre kan have værdi, men ikke for ham. Lige nu er han så meget i den følelse af hjemve, at han ikke kan se værdien i det...