Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Hestebremser”. Novellen er skrevet af Thomas Korsgaard og udkom i 2019 i Tyverier. 

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Der kommer et vendepunkt, da Benjamin går ud i vandet

I novellens midte går Benjamin alene ud i vandet, da hans mor ikke vil med. Det bliver et vendepunkt, som får indflydelse på, hvordan Benjamin opfører sig efterfølgende.

Benjamin er ved at drukne ude i vandet:

Han prøver at svømme tilbage, men hovedet ryger under vandet. Munden og øjnene fyldes af saltvand. Han har ikke mere luft, det svier i øjnene. Han mærker sin krop gispe lydløst under vandet. Er det sådan her, det føles at drukne?

Moren kommer ikke og hjælper Benjamin, da han er ved at drukne. Han må klare sig selv. Det bliver et vendepunkt, fordi Benjamin bliver sur på moren over, at hun ikke kommer og redder ham. Det er et tydeligt tegn på, at moren ikke har den mindste opmærksomhed på Benjamin. Hun reagerer ikke engang på, at han har været ved at drukne:

”Hvorfor kom du ikke?” spørger han og kigger vredt på sin mor.

Hun ser ikke, at han har grædt og står der helt svag i armene af anstrengelserne. Hun opdagede sikkert ikke engang, at han lå derude og kæmpede med bølgerne. Hun sidder bare med sit tomme ansigt og bevæger fødderne i sandet.

Selvom Benjamin lige har kæmpet for sit liv ude i vandet, så opdager moren det ikke. Hun opdager ikke, at han har grædt og er vred på hende. Hun har altså ingen opmærksomhed rettet mod Benjamin overhovedet.

Oplevelsen får indvirkning på den måde, Benjamin opfatter moren på efterfølgende. Han har hele tiden kæmpet for hendes opmærksomhed, men han er ikke glad for den opmærksomhed, hun giver ham til sidst.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind