Podcast

Her kan du lytte til en podcast om Thomas Korsgaards novelle ”Hestebremser”. I podcasten går vi tæt på novellen og hjælper dig med at analysere og fortolke den, så du kan få en god start på dit arbejde.

Du kan høre mere om:

00:00 Komposition og genre

03:15 Fortælleteknik

06:15 Personer og miljø

13:00 Sproglige virkemidler og symbolik

15:15 Fortolkning og tema

Du lytter til Niels Aage (cand.mag i Dansk, Oldtidskundskab og Religion) og Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi). De er redaktører i Dansk på Studienet. Signe er podcastvært.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om "Hestebremser", som er en novelle af Thomas Korsgaard fra år 2019, og Det er Michael og Niels Aage, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Michael, kan du lægge ud med at introducere novellen for os? 

Ja, det er jo en strandtur. Mor og Benjamin, jeg tror ikke, vi hører navnet på moren nogensinde, er taget på stranden. Og den starter som en klassisk novelle, in medias res - eller en moderne novelle:

Han klasker sin mor hårdt i nakken med flad hånd.
”Av for helvede, Benjamin!” råber hun. Det er første gang i mange timer, hun siger noget. Han har ellers prøvet alt. Tilbudt hende vindruer og cola fra den kurv, hun selv har pakket. Han har foreslået at gå hele vejen op efter sodavandsis i kiosken. Han har begravet hendes fødder i sand og bygget små tårne af muslingeskaller, men hun har ignoreret ham hele eftermiddagen.

Så allerede i den her, der får vi en introduktion til, hvad der foregår, at der er en eller anden form for manglende opmærksomhed fra moren, og lidt senere får vi en oplysning om Benjamin, at om 11 år vil han være 18 år, så han er altså 7 år gammel. Han er en lille dreng stadigvæk .

Umiddelbart er det jo en novelle, fordi vi har et lille persongalleri. Vi har de her to personer, så hører vi om en morfar, der nu er død. Den foregår i et afgrænset tidsrum og i et afgrænset miljø. Men den er moderne og bryder lidt med novelleformen på den måde, at den består af en række scener, som er knyttet sammen, der foregår ude på stranden. 

I den første scene forsøger han at få morens opmærksomhed, og så bliver der koblet en ny scene på, hvor hun får ham til at gå ud og bade, hvor han er lige ved at drukne. Og så kommer der så en tredje scene, hvor han kommer ind igen, og hvor hun fortæller ham om morfarens død.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind