Analyse

”Pernille” er en typisk novelle for Herman Bangs forfatterskab. Det betyder, at den med realistiske teknikker skildrer virkeligheden gennem et nuanceret og levende sprog. 

I den følgende analyse ser vi først på novellens personer. De vigtigste personer er Marie Holm og Hr. Herløv, som vi derfor fokuserer på. Vi bruger især kræfter på at analysere deres indbyrdes forhold. Personerne er runde, fordi vi får psykologisk indsigt i deres indre liv gennem tankereferater. Der hersker en modsætning mellem Marie Holm, der kommer fra provinsen, hvor hun ikke er vant til at gå til rigtige karnevaller og andre fester, og Hr. Herløv, der færdes hjemmevant i byens selskabelige miljø.

Miljøet er knyttet til overklassen og storbyens borgerskab. Det kan vi se ud fra onklens og tantens materielle forhold. Fx har de egen vogn og husholderske. Der er kontrast mellem den baggrund, som Marie Holm har haft i hjemegnens landsbymiljø og det miljø, der præger livet i byen. Miljøet beskrives kritisk, fordi det udstilles, hvordan Marie Holm er begrænset af samfundet, mens Hr. Herløv har frit spil til at følge sine lyster og impulser. Vi skal føle medlidenhed med Marie Holm og den smerte, hun gennemgår. Heroverfor skal vi forarges over Hr. Herløvs måde at behandle Marie Holm på.

Den sproglige stil er realistisk, og der gøres brug af talesprog og besjælinger. Sproget er både virkelighedsnært og romantisk. Derigennem bliver vi som læsere suget ind i novellens univers.

Fortælleren kombinerer flere forskellige teknikker i sin fremstilling af historien. Novellen er overvejende fortalt scenisk, så vi som læsere nærmest føler, at vi er til stede, mens handlingen udfolder sig. Der er medsyn og bagudsyn, og synsvinklen varierer. Det giver en dynamisk fortællestil.

Kompositionen i ”Pernille” er lineær, fordi historien skrider kronologisk frem. Novellen begynder in medias res, og slutningen er lukket, fordi vi får en tydelig løsning på novellens konflikt.

Novellen er på mange måder klassisk for genren, men bryder med genrens typiske kendetegn ved at anvende et romantisk billedsprog. Det er atypisk for noveller fra det moderne gennembrud. På den måde kan novellen både siges at være typisk og en smule atypisk for perioden.

Analysen kan både bruges til mundtlig forberedelse og til en skriftlig opgave.

Se også vores model til novelleanalyse: