Glæden ved vin

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke essayet “Glæden ved vin”. Essayet er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1993 og udgivet i essaysamlingen Glæden ved - : 24 essays af danske forfattere.

Essayet handler om vigtigheden af at forstå at nyde et glas vin på den rette måde. I en bredere forstand handler det om at tage livet alvorligt og få det bedste ud af tilværelsen.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning, tema og budskab. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Vekslen mellem det konkrete og det abstrakte er det centrale princip i essayets komposition. Essayet veksler jævnt mellem sceniske, detaljerede beskrivelser af konkrete begivenheder og mere abstrakte refleksioner. Det kan vi se allerede fra begyndelsen. Essayet begynder med en sanselig beskrivelse af barndommens første møde med vinen som ildelugtende slatter, efterladt af de voksne:

At man ikke blev vænnet fra på stedet, er svært at forstå. Jeg kan i hvert fald stadig genkalde mig den fuldstændig uacceptable duft, der hang ved glassene som giftgas. For det var jo ikke kun de tomme glas, der blev båret ud, det var også de fyldte askebægre. Og hvilken last indeholdt de ikke! Cigaretmundstykker i guld med aftryk af læbestift, kvarte cigarer søbet glinsende og spidse af mundvand og nikotin, maste cigarrør med halvafbrændt papholder, hvis bidestykke var af celluloid. Stanken hang ved vinen, hvis garvesyre i forvejen fik munden til at snerpe, når man prøvede sig frem.

Fremstillingsformen er scenisk. Der er så mange detaljer i beskrivelsen, at vi kan se situationen for os. Det er en meget levende erindring. Den konkrete, sanselige scene giver afsæt til et afsnit, som reflekterer mere abstrakt over, hvorfor vinen alligevel virker dragende på børn, når den samtidig er så frastødende...