Argumentation og appelformer

Her kan du få hjælp til at analysere argumentationen i ”Fuc*:-(-julehilsen”. Vi arbejder med argumentationen ved at tage udgangspunkt i appelformerne logos, etos og patos. Når der appelleres til logos, etos og patos, virker det overbevisende på modtagerne. En karakteristik af argumentationen i en tekst handler netop om at finde ud af, hvordan modtagerne bliver overbevist. Derfor kan man karakterisere argumentationen ud fra appelformerne.

Logos – skribenten taler til fornuften

En stor del af argumentationen i ”Fuc*:-(-julehilsen” går ud på at tale til modtagernes fornuft. Dermed taler Hendricks til modtagernes evne til at indse, at han har ret. Det kaldes appel til logos. Denne appelform er i spil på flere forskellige måder i artiklen.

Årsagssammenhænge viser, hvorfor tonen er hård

Man kan tale til fornuften ved at sørge for, at der er en tydelig sammenhæng mellem årsag og virkning i sine argumenter. Det gør Hendricks brug af i artiklen, når han argumenterer for, at det usagte mangler på de sociale medier.

[...] du ved ikke altid, hvem du taler med […] du kan ikke aflæse gestik eller kropssprog, for de er der jo ikke rigtig.

I citatet er årsagssammenhængen: Når dem, man taler med, ikke er der (årsag), kan man ikke aflæse deres kropssprog (virkning). Når modtagerne indser, at årsagen medfører virkningen, indser de samtidig, at Hendricks har ret i sit synspunkt. Her er logosargumentet markeret med ordet ”for”. Ordet skaber netop en sammenhæng mellem årsag og ...