Personkarakteristik

Jeremias fremstår bitter og umoden

Jeremias Lister er hovedpersonen i uddraget fra Klaus Rifbjergs roman Joker. I løbet af teksten får han vist nogle temmelig forskellige sider af sin personlighed. Dog har de til fælles, at de viser, hvordan han kæmper med sit nye liv som fraskilt.

Hans tanker viser, at han savner sit gamle liv

Først følger vi ham, idet han bevæger sig op ad trappen og ringer på ved det hjem, han tidligere delte med Kirsten og deres tre børn. Han er fuld af både tanker og følelser. Når han tænker på bruddet, er hans ordvalg flere steder negativt ladet: “sårende” (l. 9), “brutalt” (l. 13) og “fjernet” (l. 15). Vi hører også, at det giver ham “en følelse af underlegenhed eller reduktion” (l. 5), at han nu er nødt til at ringe på som en gæst. Jeremias er bitter og ser sig selv som et offer, og vi fornemmer, at skilsmissen ikke var hans ide. 

Jeremias lader dog også til virkelig at savne det liv, han havde. Da han ringer på døren, fortaber han sig i en blanding af minder og ren ønsketænkning om, hvordan tingene efter hans mening burde have været:

Han skulle have siddet derinde og hørt sin egen klokke ringe, og derefter skulle han - forventningsfuld - være sprunget op af stolen for at lukke op. Måske var det hende! Måske havde hun glemt nøglen. Men nu kom hun hjem, og gudskelov var han der og kunne lukke op. Han løb først, satte så tempoet ned, drejede endelig helt roligt op for låsen, og...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind