Fremstillinger af parforhold

I denne opgavehjælp hjælper vi dig med at skrive en analyserende artikel om fremstillinger af parforhold fra det vejledende opgavesæt til eksamen i skriftlig Dansk A på HF fra januar 2019. Opgaven tager udgangspunkt i et uddrag af Klaus Rifbjergs roman Joker

Den analyserende artikel går ud på at lave en analyse og fortolkning af relationen mellem personerne med fokus på Jeremias’ tanker, og det gør vi blandt andet ved hjælp af en personkarakteristik og analyse af fortælleteknikken. Opgaven skal desuden fokusere på samtalen mellem Jeremias og Kirsten, og det dækker vi i en analyse af sprog.

Udover analysen indeholder opgavehjælpen et resumé af romanuddragets handling og ordforklaringer til de svære ord. Vi hjælper dig desuden med at forstå opgaveformuleringens krav og perspektivere uddraget til andre fremstillinger af parforhold inden for forskellige genrer.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores opgavehjælp:

Mod forventning ligger vores sympati hos Kirsten

Umiddelbart er der flere elementer, der taler for, at vores sympati burde ligge godt og solidt hos Jeremias i denne historie. Det er ham, der er blevet valgt fra i skilsmissen, hvilket gør ham til en form for offer. Derudover giver den indre synsvinkel os adgang til hans dybeste tanker og følelser, så vi kan identificere os med ham. Og i første del af uddraget fremstår Jeremias da også som en sympatisk person, der elsker sin ekskone og nu er lidt af en stakkel. Men ret hurtigt sker der et skred i vores sympati.

Der er flere grunde til, at det går sådan. Først og fremmest er der den indre synsvinkel. Den viser nemlig også Jeremias’ mindre pæne tanker og følelser. Vi ser det for alvor, mens han står uden for døren og venter på at blive lukket ind:

Måske hun havde været på lokum. Det ku han jo så sige. Det ville være i stilen. ‘Nå, du var nok på lokum.’ New journalism. Sørg altid for at anbringe ofrene i så upassende og kompromitterende situationer som muligt. (l. 41-44). 

Det er ikke særligt sympatisk at stå og planlægge, hvordan man bedst kan gøre et andet menneske flovt, for egen vindings skyld. Senere i teksten bekræfter Kirsten i øvrigt, at Jeremias har en særlig og nedsættende ‘stil’, han plejer at tale til hende i. Det er, da han indirekte kritiserer hende for at være lige så hård som den cementmur, han har banket hånden ind i: “- Den forstod jeg, sagde hun. - Den havde lidt af stilen.” (l. 196). Det er ikke nogen positiv fremstilling, vi får af Jeremias her. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Fremstillinger af parforhold

[4]
Bedømmelser
  • 24-09-2020
    Givet af 3.g'er på STX
    Man kunne måske godt gøre det mere opgave venligt. Tingene er meget afspreds og hjælper ikke eleven til at samle de enkelte elemener.
  • 11-01-2024
    Givet af HF-elev på 2. år
  • 07-02-2023
    Givet af HF-elev på 2. år
  • 02-11-2020