Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Fred hviler over Land og By”. Digtet er skrevet af B.S. Ingemann og udkom i 1823 i Harpen. Et æstetisk Tidsskrift kendes også med titlen “Aftensang”

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Den indre komposition i digtets første halvdel kan beskrives som en slags zoombevægelse, som starter i det ydre og bevæger sig ind i det lyriske jeg. I de sidste frem strofer får digtet mere karakter af en slags bøn. Digtet starter med en panoramisk udsigt over land og by, himmel og jord:

Fred hviler over Land og Bye,
Ei Verden larmer meer:
Fro smiler Maanen til sin Skye,
Til Stjerne Stjerne seer.

Omgivelserne bliver beskrevet af et lyrisk jeg, som dog først giver sig tilkende her i strofe tre:

Det er saa fredeligt, saa tyst
I Himmel og paa Jord;
Vær ogsaa stille i mit Bryst,
Du Flygtning som der boer!

Her bevæger digtet sig fra det ydre til det indre. Jeget viser, at der er en modsætning mellem den ydre fred og den indre uro. Jeget forsøger at tale sit indre til ro.

Resten af digtet fortsætter jegets forsøg på at tale sit indre til ro. Herfra virker digtet næsten som en slags bøn eller besværgelse, hvor jeget forsøger at gøre den indre fred virkelig ved at tale om dem. Jeget opfordrer sig selv til at slutte fred med alt det, der vækker vrede og uro. Jeget minder også sig selv om, at de jordiske stridigheder mellem mennesker vil forsvinde, når de mødes i himlen...