Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”Fred hviler over Land og By”. Digtet kendes også under titlen "Aftensang". Det er skrevet af B.S. Ingemann og udgivet i Harpen. Et æstetisk Tidsskrift. i 1823.
Ingemanns digt har et uroligt lyrisk jeg, som ønsker at slutte fred med sig selv og sine medmennesker, så jegets indre kan blive lige så harmonisk som den fredelige aftenstund.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt igang med digtet. Derefter gennemgår vi de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere det. Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Der er en modsætning mellem den ydre fred og den indre uro
Der er en gennemgående modsætning i "Fred hviler over Land og By" mellem den ydre fred og den indre uro. Aftenen er beskrevet med ord som ”saa fredeligt, saa tyst”. I beskrivelsen af jegets indre sindstilstand er der derimod en del ord, som henviser til splid og fjendskab.
Jeget beder sit sin sjæl om at slutte fred med alle dem, som ”her Dig ei forstaaer!”. Jeget føler sig altså misforstået på jorden. Han savner anerkendelse og respekt. Senere taler ham om at slutte fred med ”de Faa, som mig har kjær”. Det antyder, at jegets venner er i mindretal. Jeget har langt flere uvenner.
I sidste strofe taler jeget ligefrem om at slutte fred med ”hver Aand, som hader mig!”. Had er et stærkt ord, som virkelig understreger, hvordan jeget føler sig som en outsider, der ikke hører hjemme blandt de andre mennesker på jorden. Det virker også, som om jeget føler sig omgivet af idioter, der ikke giver den fornødne respekt og anerkendelse.
