På de følgende sider dykker vi ned i personer og miljøer i Sanne Søndergaards novelle "Negle". Vi har særligt fokus på, hvordan novellen udtrykker kønsproblematikker og forventningspres.
Der er ikke de samme forventninger til Mikkel som til hovedpersonen
Hovedpersonens lillebror Mikkel er en slags kontrastperson til hovedpersonen. Morens behandling af Mikkel gør det helt tydeligt, at der bliver stillet andre forventninger til piger end til drenge.
Moren forventer f.eks. aldrig, at Mikkel hjælper til derhjemme. Da hovedpersonen spørger, om Mikkel undtagelsesvis kan hjælpe til med at tage af bordet, svarer moren:
– Mikkel skal til fodbold, det ved du da […]
Hun kunne næsten lige så godt have sagt, at Mikkel er en dreng. Derfor er der ikke de samme forventninger om, at han hjælper til med det huslige arbejde. Der er også meget lavere forventninger til Mikkels pænhed og ordentlighed. Hovedpersonen må ikke bide negle, men Mikkel får lov til at være klam at høre på:
– Jeg skal lige skide, siger Mikkel helt overflødigt og forlader køkkenet […]
Moren var nok blevet chokeret, hvis hovedpersonen havde talt sådan. Der er forskel på, hvad raske drenge og pæne piger kan tillade sig.
