Analyse

Her får du hjælp til at analysere Klaus Rifbjergs digt "Fødsel".

Digtets lyriske jeg er det nyfødte barn – en lille verdensmand

Det er et overaskende greb i fortælleteknikken, at digtets synsvinkel ligger hos det nyfødte barn. Barnet er således digtets lyriske jeg. Det er overraskende, fordi nyfødte børn under normale omstændigheder ikke har et sprog. Det er også ret usædvanligt, at børn senere kan huske noget fra deres spæde barndom. 

Men her har vi at gøre med et barn, der som lyrisk jeg vurderer sig selv i høje vendinger. Det er en lille, elegant verdensmand, som nærmest tilhører de fineste cirkler i samfundet. I hvert fald, hvis vi skal tro på jegets bemærkelsesværdige ordforråd. Det er også et lyrisk jeg, der vil tage del i æren for sin egen fødsel. Det hører vi, da jeget takker sin mor ...