[0]

Fødsel

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet ”Fødsel”. Digtet er skrevet af Klaus Rifbjerg og udkom i digtsamlingen Under vejr med mig selv i 1956.

Først får du et resumé og forklaringer af svære ord i digtet, så du får godt hold på, hvad det handler om. Derefter tager vi fat nogle af de væsentlige ting, der er at analysere i digtet. Til sidst får du hjælp til at fortolke det.

Du kan også høre vores podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå digtet. 

Her kan du læse vores generelle råd til brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:

Den digteriske fantasi er allerede til stede hos det lyriske jeg

Vi får en antydning af, at barnet senere skal blive en stor digter. Det har nemlig allerede en livlig forestillingsevne og fantasi. Vi ser det i barnets måde at opleve skyggerne på fødestuens loft i femte strofe. Det er sikkert skygger fra blade på træer uden for fødestuen. Men barnet oplever dem fantasifuldt som ansigter og afslører dermed en evne til at skabe:

Naturen ser jeg paa mit sovekammerloft
smaa bladskygger gynger
og danner ansigter
venlige portrætter paa min første times kalk-himmel.

Loftet bliver også omtalt som både et ”sovekammerloft” og en ”kalk-himmel”. To usædvanlige ord at bruge om fødestuens hvide loft. Det vækker associationer til billedet af den unge kunstner, som drømmende stirrer op i sovekammerets loft. Et typisk motiv fra litteraturhistorien. Men det vækker også associationer til kirkehvælvinger og deres kunstfærdige kalkmalerier. 

Vi får altså det indtryk, at barnet allerede er i besiddelse af en stor kunstnerisk evne. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Fødsel

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.