Sprog

Sproget i novellen er enkelt og realistisk

Sproget i novellen er ligefremt, præcist og hverdagsagtigt. Der er f.eks. ikke mange tolkningskrævende metaforer. Dialogerne er enkle, selvom der ofte står en del mellem linjerne. Det er med til at give novellen et både realistisk og autentisk præg. 

Man tror på personerne og kan sagtens forestille sig, at dialogerne mellem dem fandt sted i virkeligheden. Et eksempel er fortællerens snak i telefonen med veninden Cecilie:

– Du må prøve at slappe af, siger Cecilie. – Vent lidt. Sådan, nu skal du spise. Jo, hvad var det, jeg ville sige. Nu kan jeg ikke huske det.

Her kommer det realistiske præg af, at Cecilie under samtalen samtidig er i gang med at amme og pludre med sit barn.

Da Mathias vil gøre det forbi med fortælleren, lyder det:

– Du er en fantastisk dejlig kvinde, siger han og leder efter de næste ord.
Der. Der er...