Analyse

Her får du hjælp til at analysere “Erkendelse”. Digtet er skrevet af Tove Ditlevsen og udkom i 1939 i Pigesind. Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Genre og form

Her går vi tæt på genren og formen i digtet "Erkendelse".

Digtet har træk fra både den episke og lyriske genre

”Erkendelse” har både lyriske og episke træk. Digtet begynder i en lyrisk tone. Jeget beskriver sin kærlighed til duet, men også sin frygt for, at hun vil komme til at ødelægge forholdet.

Herefter fortæller jeget en barndomserindring, der skal forklare hendes bekymring. I genfortællingen af episoden med vasen fra barndommen får digtet næsten et episk præg. 

Hun beskriver den indre kamp mellem moral og drifter, da hun som barn får lyst til at smadre en fin vase. Den beskrivelse af hendes indre stemninger har også et lyrisk præg, så barndomserindringen er ikke rent episk. 

Digtet kan inddeles i tre afsnit

Digtets indre komposition kan overordnet inddeles i tre afsnit. Digtet består af en nutidsramme og en barndomserindring. 

Strofe et foregår i nutidsrammen, hvor jeget henvender sig til duet, som er hendes mand eller kæreste. Hun vil fortælle en historie fra sin barndom, som skal illustrere hendes tendens til at gøre det forbudte og på den måde ødelægge smukke og gode ting i hendes liv. Hun er bange for, at den tendens også skal ende med at ødelægge deres forhold. 

I strofe to-seks fortæller jeget sin barndomserindring. Den handler om, hvordan jeget bevidst ødelagde en vase i hjemmet, som forældrene havde forbudt hende at røre ved. 

I strofe syv vender digtet tilbage til nutidsrammen. Her forklarer jeg...