I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Erkendelse” af Tove Ditlevsen. Digtet er udgivet i Pigesind i 1939. Digtet kendes også under titlen "Den knuste vase".
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
"Erkendelse" er fortalt af et lyrisk jeg. Det lyriske jeg er en kvinde. Det har vi ofte en tendens til at tænke, når et digt er skrevet af en kvindelig forfatter, ligesom vi ofte kommer til at antage, at jeget er af hankøn, når digtet er skrevet af en mand. Selvom det ikke står direkte, at jeget er en kvinde, kan vi udlede det af digtets symbolik. Vasen med rosenknopperne kan nemlig tolkes som et symbol på de kvindelige kønsorganer. Hele barndomserindringen kan tolkes som en allegori, der i grunden handler om onani og det første seksuelle begær.
Digtets lyriske jeg henvender sig til et lyrisk du, som vi må forstå, er jegets kæreste. Det lyder, som om de tidligere er gået fra hinanden, men nu er fundet sammen igen. Jeget er bange for, at forholdet for alvor skal gå i stykker. Derfor fortæller hun ham en historie fra barndommen, som skal give ham en forståelse for, at der er en brist i hendes karakter.
Historien om vasen er en historie om uskyldstab. Den handler om en ung pige, der bukker under for fristelsen efter at gøre noget forbudt. Umiddelbart handler det om en vase, men på det symbolske plan er det en allegori, som beskriver, hvordan det seksuelle begær vågnede i jeget. Jeget lægger en del af ansvaret over på duet ved at gå til bekendelse. Hun vil have, at duet skal forstå hendes ”brist”, fordi hun håber, at det kan forhindre den i at ødelægge deres forhold.
