Personer

Her kan du læse vores karakteristik af personerne i Marina Cecilie Ronés novelle ”En dør forsvinder”.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af personkarakteristikkerne:

Forældrene straffer Anne Monas seksualiserede adfærd

Anne Monas adfærd i slutningen bærer præg af, at hun ikke kan finde ud af grænserne mellem voksen- og barneverden. Det kan vi se, da Anne Mona har taget noget undertøj på fra dagen før og stiller sig op foran forældrene:

Faren og moren kigger op og på hinanden og på det udklædte barn. Anne Mona kigger kun på sin far. Så springer moren op, og hun tager fat i Anne Mona og rusker hende og siger, at hun skal komme til at forklare hele denne scene.

Der er  noget forkert ved undertøjet, som beskrives som udklædning, så det er er næppe Anne Monas eget lidt for store undertøj. I hvert fald gør hun noget, som særligt i morens øjne er upassende. Det kan vi se, fordi moren reagerer med vrede og vold. Moren vil have, at hun skal “forklare denne scene”, så hun opfatter det altså sådan, at Anne Mona spiller op til faren. Herefter gør begge forældre vold på barnet. 

Hun fremstår seksuel i deres øjne, hvilket de ikke kan rumme. Hun overskrider et tabu, og derfor straffer de hende hårdt og gør vold på hende – selvom det er dem selv, der opfatter Anne Monas opførsel som seksuel.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind